Høje Tåstrup kirke / Høje Thorstrup kirke
Sct. Bartolomæi kirke
Midt på heden, den frugtbare slette mellem København, Roskilde og Køge knejser Høje Thorstrup kirke højt imod sky. Den kan ses meget langt omkring og er den største middelalderlige landsbykirke i vid omkreds. Tårnet er 30 m højt. Kirkens indvendige længde er ca. 36 m, bredden 6 m, og den er inddelt i 7 hvælvinger 6 m høje. Den skal have været brugt som sømærke engang og er antagelig opført omkring 1050-1150.

I Svend Estridsens tid begyndte man at bygge sten kirker. År 1030 byggede Ulf Jarls enke Estrid en domkirke i Roskilde af kildekalk. Hvem der har bygget Høje Tåstrup kirke, ved man ikke; det kan have været en høvding ved navn Thorsten, som har ladet den opføre (Saxo kalder byen Thostenstorp).

Kirkegårdsvej 1
2630 Taastrup
Altertavlen er fra 1614 og alterbordets forplade fra 1584. Billederne forestiller Jesus med 12 apostle.

Bag alterbordet med billederne af Jesus og hans apostle (fra 1584) findes oprindeligt muret alterbord af munkesten, med relikviegrav for apostlen Bartholo­mæus, hvem kirken er viet - en stor sjældenhed, idet der i hele Norden kun vides af en halv snes kirker, der er viet apostlen Bartholomæus. Hans billede findes på alter­bordets nordside, hvor han ses stående med den kniv i hånden, hvormed han blev levende flået.

Altertavlen er fra 1614 og sidst restaureret i 1950 af pastor Toft, Tåstrup.

På alterbordet findes 2 lysestager fra 1500-tallet, end­videre en 7-armet lysestage skænket af lærer NØrre­gaards enke, Inger Nørregaard.
Orglet i baggrunden af billedet er taget i brug i 1978.

Prædikestolen fra 1620 har oprindeligt haft muret opgang, men da stolen blev flyttet nærmere op imod koret af provst Heegaard, mistede den sin murede opgang, hvis munkesten var ganske hulslidte af mange års brug, og da den siden atter vendte tilbage til sin gamle plads, hvor den alligevel viste sig bedst placeret, undlod man at gengive den en munkestensopgang.

I buen ind mod tårn rummet hængte i gamle dage en mindetavle over den svenske fenrik Johan Schytte, som blev såret under stormen på København 11.2. 1659 og døde den 20. i samme måned. Nu er tavlen væk, forgået af ælde, men der hænger en kårde på tavlens plads, hvor­om man mener, at den har tilhørt den svenske fenrik.